Discovery Networks vs YouSee

Info om striden mellem YouSee og Discovery Networks.

Som mange af jer sikkert er opmærksomme på, er der opstået en strid mellem YouSee og Discovery Networks, efter YouSee bekendtgjorde, at samtlige af Discoverys kanaler fjernes fra de faste TV-pakker (grund-, mellem- og fuldpakken) pr. 1. januar 2020, og fremover skal findes og tilvælges via Bland-Selv. I stedet vil YouSee lægge andre kanaler ind i TV-pakkerne. Det gælder eksempelvis TV 2 Charlie i grundpakken, hvor kanal 5 glider ud.
Discovery Networks har følgende kanaler:
Kanal 4, Kanal 5, 6'eren, ID - Investigation Discovery, Eurosport 1, Eurosport 2, Canal 9, Discovery Channel, TLC, Animal Planet og Discovery Science.
Som modsvar har Discovery Networks meddelt, at de slet ikke ønsker, at deres kanaler skal kunne tilvælges blandt YouSees Bland-selv-kanaler. Det vil betyde, at man ikke længere vil kunne se Superliga, landholdskampe i fodbold og Europa League mm, hvis man er kunde hos YouSee.
Det har naturligvis givet en del postyr - også blandt vores medlemmer - hvilket er fuldt forståeligt. Fra bestyrelsens side er det vores klare forventning, at vi ikke kommer til at stå i den skitserede situation ved årsskiftet. Vi forventer, at YouSees produkter til den tid vil være lige så attraktive, som de er i dag. Vi ser situationen som en forhandling, der desværre foregår - ganske uskønt - i offentligheden. I realiteten har begge parter meget brug for hinanden.
Vi skal understrege, at vi ikke ved mere end det, der er kommet frem i medierne. Når vi ved noget mere konkret, vil vi formidle denne viden her på Nafnet.dk og i Nafnet's Facebook-gruppe
Er der yderligere spørgsmål er I velkomne til at kontakte os i bestyrelsen.

Med venlig hilsen Bestyrelsen.




Kontakt bestyrelsen

Du kan kontakte bestyrelsen her

Fejlmelding Kabel TV

Servicepartner: Dansk Kabel TV - support
43 32 47 00
Man-fre: 9:00 - 20:00
Weekend og helligdage: 10:00 - 16:00

Følg os på facebook


Fejlmelding Bredbånd og Telefoni

Servicepartner: YOUSEE
70 70 40 40
Man-fre: 8:00 - 20:00
Weekend samt helligdage: 10:00 - 20:00